Risikoanalysen i henhold til hvidvaskloven (GwG) spiller en afgørende rolle i at undgå fejl og sikre en effektiv implementering af hvidvask-compliance.
Denne artikel fokuserer primært på den “ikke-finansielle” sektor.
Det vigtigste i korte træk
- Betydningen af risikoanalysen i henhold til GwG: Risikoanalysen er et centralt element i hvidvaskloven (GwG), som understøtter forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering gennem en risikobaseret tilgang. Den kræver, at virksomheder implementerer en effektiv risikostyring, der tager højde for forretningsaktiviteter og de dermed forbundne risici, og tilpasser interne sikringsforanstaltninger i overensstemmelse med virksomhedens egen risikoanalyse og de nationale risikoanalyser.
- Gennemførelse og tilpasning af risikoanalysen: Risikoanalysen skal tilpasses individuelt til virksomhedens forretningsaktiviteters art og omfang. Herved skal de lovfastsatte risikofaktorer samt viden fra den nationale risikoanalyse inddrages for at muliggøre en omfattende vurdering og styring af potentielle risici.
- Implementeringstrin og overvågning af risikoanalysen: Implementeringen af risikoanalysen sker i flere trin, startende med en kortlægning og identifikation af risici, efterfulgt af kategorisering og vægtning af risiciene. Afslutningsvis skal interne sikkerhedsforanstaltninger implementeres på baggrund af denne analyse og løbende kontrolleres for at sikre en dynamisk og kontinuerlig overvågning af forretningsforbindelserne.
Indholdsfortegnelse
Hvorfor er en risikoanalyse vigtig?
Hvad er det juridiske grundlag for risikoanalysen?
Sådan gennemfører du risikoanalysen trin for trin
Trin 1: Kortlægning
Vi har som eksempel listet nogle risikofaktorer for en potentielt lav risiko (bilag 1) og en højere risiko (bilag 2). Herefter finder du en oversigt over risiciene for udvalgte brancher i henhold til den nationale risikoanalyse:
Trin 2: Identificer risici
Faktorer for potentielt lav risiko
- Kunderisiko
- Offentlige, børsnoterede virksomheder, der er underlagt oplysningskrav (som følge af børsregler eller lovgivning), der sikrer en tilstrækkelig gennemsigtighed om den reelle ejer.
- Offentlige forvaltninger eller virksomheder.
- Kunder med bopæl i geografiske områder med lavere risiko.
- Produkt-, service-, transaktions- eller distributionskanalrisiko
- Livsforsikringspolicer med lav præmie.
- Forsikringspolicer for pensionsordninger uden tilbagekøbsklausul eller mulighed for at anvendes som sikkerhed for lån.
- Pensionsordninger og pensionsplaner, der trækker bidrag fra lønnen, og som ikke tillader overdragelse af rettigheder.
- Finansielle produkter eller services, der sigter mod “financial inclusion”.
- Produkter, hvor risici styres gennem begrænsninger eller gennemsigtighed (f.eks. visse typer e-penge).
- Geografisk risiko
- Medlemsstater.
- Tredjelande med effektive systemer til forebyggelse, opdagelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
- Tredjelande med lav grad af korruption og anden kriminel aktivitet.
- Tredjelande, der effektivt implementerer FATF-anbefalingerne.
Faktorer for potentielt højere risiko
- Høj hvidvaskrisiko: Notarer er typisk involveret i ejendomshandler, hvilket udgør en forhøjet hvidvaskrisiko. Deres engagement i virksomhedsstiftelser indebærer ligeledes risici.
- Rolle som embedsmand: Som embedsmænd er notarer offentligretligt aktive i alle deres aktiviteter, hvilket kræver særlig omhu og ansvar.
- Spændingsforhold mellem lov og faglige regler: Notarer skal overholde både den føderale notarordning og hvidvaskloven, hvilket kan føre til konflikter.
- Tilsyn ved landsretspræsidenter: Tilsynet med notarer varetages ikke af et kammer, men af præsidenterne for de respektive landsretter.
- Særlig opmærksomhed på klient- og forvaltningskonti: Disse konti er sårbare over for hvidvask, især i forbindelse med kontant- og udenlandske betalinger.
Risikofaktorer GwG: Revisorer
- Middel hvidvaskrisiko: Revisorer har dybt indblik i virksomheders økonomi og strukturer, hvilket udgør en potentiel risiko for hvidvaskaktiviteter.
- Kendskab til den reelle ejer: Deres evne til at identificere den reelle økonomiske modtager af en virksomhed er både en styrke og en risikokilde.
- Tilsyn ved Revisorkammeret: Det specifikke kammer for revisorer spiller en vigtig rolle i tilsynet og kontrollen af deres medlemmer.
- Risiko gennem stråmandskonstruktioner: Særligt inden for ejendomssektoren bør revisorer være opmærksomme på risikoen ved sådanne konstruktioner.
Risikofaktorer GwG: Advokater
- Høj hvidvaskrisiko gennem klientkonti: Advokater forvalter ofte klientkonti, som kan misbruges til hvidvask.
- Tilsynsfunktion ved regionale kamre: Ud over interessevaretagelse varetager disse kamre også hvidvasktilsynet.
- Risiko ved internationale og kontante betalinger: Transaktioner, der foretages kontant eller fra risikolande, kræver øget opmærksomhed.
- Engagement i ejendomshandler og virksomhedsstiftelser: Disse områder er særligt sårbare over for hvidvask.
Risikofaktorer GwG: Skatterådgivere
- Middel hvidvaskrisiko: Ligesom revisorer har skatterådgivere detaljeret indblik i virksomheders økonomi, hvilket kan misbruges.
- Opdagelse af interne uregelmæssigheder: Deres rolle gør det muligt for dem at identificere afvigelser, der kan indikere hvidvask.
- Tilsynsfunktion ved branchespecifikke kamre: Også skatterådgivere er underlagt streng overvågning og regulering gennem deres kamre.
- Betydningen af faglig efteruddannelse: Løbende efteruddannelse er nødvendig for at følge med i de skiftende love og regler
Risikofaktorer GwG: Ejendomsbranchen
- Høj økonomisk betydning: Ejendomme er attraktive investeringsobjekter på grund af de store transaktionsvolumener og den stabile værdi.
- Tilsløring af midlers oprindelse: På grund af kompleksiteten og de juridiske muligheder ved ejendomstransaktioner kan midlers oprindelse tilsløres.
- Anonymitet ved Share Deals: Erhvervelse af ejendomme via Share Deals gør det muligt at skjule ejerens identitet bag virksomhedskonstruktioner, hvorved anonymiteten bevares.
- Høj gennemsigtighed, men risici ved reelt ejerskab: På trods af de registrerede ejerforhold i tingbogen kan tilordningen af aktiver blive vanskeliggjort, når reelt ejerskab og formelt ejerskab ikke stemmer overens.
Risiko ved komplekse - Virksomhedsstrukturer: Sammenflettede selskabskonstruktioner og brug af forvaltningskonstruktioner øger risikoen for hvidvask.
- Undvigelsesmekanismer: Reformerede love kunne føre til et skift fra køb til leje af luksusejendomme for at hvidvaske penge.
- Stigende betydning af udlejningsmæglere: Med den nye regulering under hvidvaskdirektivet bliver rollen for udlejningsmæglere ved høje huslejer også mere relevant.
- Brug af auktioner: Tvangsauktioner anvendes i stigende grad til erhvervelse af ejendomme med mistænkelige midler.
Hvordan hjælper Nect?
Trin 3: Kategorisering af risikogrupper
Risici skal inddeles i risikogrupper og vurderes i forhold til deres betydning. Denne vurdering foretages typisk i tre niveauer: høj, middel og lav.
Det er dog muligt at tilpasse denne inddeling ved enten at tilføje flere kategorier eller reducere til færre. For eksempel omfatter kategorien “høj” risikotilfælde, der rammer lovbestemte højrisikoklasser, eller som vurderes som høje ud fra egne skøn. “Middel” henviser til tilfælde, der hverken klassificeres som høje eller lave, og “lav” til situationer med dokumenteret lav risiko.
Forskellige metoder kan anvendes til risikovurdering, herunder systemer med variabel eller fast vægtning af risikofaktorer. Derudover kan der fastlægges automatiske kriterier for kundeklassificering eller sikringsforanstaltninger. Afvigelser skal dokumenteres, hvorved resultaterne af nationale analyser af hvidvask og terrorfinansiering også skal inddrages.
Trin 4: Interne sikkerhedsforanstaltninger
Resultaterne af identifikationen, kategoriseringen og vægtningen af risiciene skal implementeres som en del af de enkelte interne sikringsforanstaltninger, idet disse grundlæggende skal udledes af eller stemme overens med resultaterne af risikoanalysen.
Ligesom i risikostyringen generelt gælder det også ved implementeringen af de enkelte forebyggende foranstaltninger i det konkrete tilfælde, at der skal udvises desto større omhu, jo højere risikopotentialet er.
De fastlagte interne sikringsforanstaltninger skal gennemgås og videreudvikles under hensyntagen til resultatet af risikoanalysen.
Trin 5: Løbende overvågning
Ifølge lovbemærkningerne til § 10, stk. 1, nr. 5 GwG skal der foretages en kontinuerlig dynamisk overvågning af forretningsforbindelsen, herunder de transaktioner, der gennemføres i dens forløb, og i den forbindelse en sammenligning af kundeprofiler med den respektive transaktionsadfærd.
Dynamisk overvågning betyder i denne sammenhæng en passende inddragelse af den viden, der opnås gennem forretningsforbindelsens forløb. Med den kontinuerlige overvågning skal det fastslås, om den løbende forretningsforbindelse i forbindelse med gennemførelsen af enkelte transaktioner udviser konkrete uregelmæssigheder eller relevante afvigelser fra kundens hidtidige adfærd.
Indicierne skal defineres individuelt for den enkelte virksomhed. Herved skal resultaterne af risikoanalysen lægges til grund.
