Den reelle ejer – på engelsk forkortet UBO (ultimate beneficial owner) – er en vigtig person i en virksomhed eller organisation. I denne artikel ser vi nærmere på definitionen af den reelle ejer og forklarer samtidig begrebets retlige baggrund.
Det vigtigste i korte træk
- Den reelle ejer har mere end 25 % af stemmerettighederne, mere end 25 % af selskabskapitalen eller en tilsvarende kontrol over et selskab.
Siden 01.08.2021 gælder der en aktiv indberetningspligt for alle berørte virksomheder og organisationer. - I transparensregisteret skal navn, fødselsdato, statsborgerskab og ejerandele for de reelle ejere registreres.
Indholdsfortegnelse
Definition af den reelle ejer efter hvidvaskloven
- mere end 25 % af selskabskapitalen
- mere end 25 % af stemmerettighederne
- tilsvarende kontrol som punkt a. & b. over virksomheden
- Juridiske personer – GmbH, UG, e.V., AG osv.
- Registrerede personselskaber – GbR, OHG, KG osv.
Retlig baggrund & begrebets betydning
Hvilke særlige forhold skal der tages højde for ved aktieselskaber?
Hvis kontraktparten er et børsnoteret aktieselskab (AG), kan der under visse forudsætninger ses bort fra at fastslå reelle ejere.
Så snart kontraktparten er et ikke-børsnoteret aktieselskab (AG), skal den reelle ejer fastslås.
For registrering i transparensregisteret for børsnoterede selskaber gælder følgende:
“Hvidvaskloven § 20, stk. 1, 1. pkt. GwG indeholder ingen undtagelsesregel for selskaber, der er noteret på et organiseret marked efter § 2, stk. 11 WpHG .” – Transparensregister FAQ
Hvem er ikke en reelle ejer, og hvorfor?
Hvad er en fiktiv reelt ejer?
Eksempel på en fiktiv reelt ejer
Indirekte ejerandel: Hvornår foreligger den indirekte kontrol hos den reelle ejer?
- det har ret til i en anden virksomhed at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne af det forvaltnings-, ledelses- eller tilsynsorgan, der fastlægger finans- og forretningspolitikken, og det samtidig er aktionær (§ 290, stk. 2, nr. 2 HGB),
- det har ret til på grundlag af en kontrolaftale indgået med en anden virksomhed eller på grundlag af en bestemmelse i den anden virksomheds vedtægter at fastlægge finans- og forretningspolitikken (§ 290, stk. 2, nr. 3 HGB) eller
- det ved en økonomisk vurdering bærer størstedelen af risici og muligheder i en virksomhed, der tjener til at opnå et snævert afgrænset og præcist defineret mål for modervirksomheden (special purpose entity), jf. § 290, stk. 2, nr. 4 HGB.
Hvad gælder for den reelle ejer i en GmbH?
De ovennævnte principper gælder tilsvarende for den reelle ejer i en GmbH (Gesellschaft mit beschränkter Haftung). Hvis flere personer hver især ejer en andel på mere end 25 %, har GmbH’en i overensstemmelse hermed flere reelle ejere. I tilfælde af komplekse ejerstrukturer – også omtalt som en flertrins ejerstruktur – og koncernforflechtninger er det af afgørende betydning, om den fysiske person bag mellemselskabet på andet eller et højere niveau kan udøve faktisk kontrol.
Eksempel på en flertrins ejerstruktur
Hvem er forpligtet til at fastslå den reelle ejer?
- Advokater
- Skatterådgivere
- Notarer
- Banker
- Ejendomsmæglere
- Varehandlere
- Formueforvaltningsselskaber
- Revisorer
- Forsikringsselskaber
Fastlæggelse/identifikation af den reelle ejer efter hvidvaskloven
Identifikationsproces
Første skridt bør være at gå til transparensregisteret. Her skal virksomheder angive den reelle ejer. Et udtræk for den pågældende virksomhed bør give klarhed over modpartens reelle ejere.
Kontraktparten skal over for den GwG-forpligtede virksomhed i henhold til § 11, stk. 6 GwG stille dokumenter til rådighed til identifikation af den reelle ejer.
En anden proces til identifikation af den reelle ejer omfatter gennemgang af dokumenter som selskabskontrakter, ejerskabsdokumenter og registerudskrifter. Det kan også være nødvendigt at indhente oplysninger fra de involverede personer selv.
Hvis der efter en grundig undersøgelse ikke er mulig en entydig identifikation af den reelle ejer, betragtes GmbH’ens direktør som den reelle ejer.
I Tyskland er identifikation af den reelle ejer foreskrevet i henhold til hvidvaskloven (GwG). Virksomheder er forpligtet til at fastslå og dokumentere den reelle ejers identitet for at forebygge hvidvask og andre ulovlige aktiviteter.
Hvilke udfordringer og løsninger findes der ved identifikation?
Identifikation af den reelle ejer kan medføre visse udfordringer. Nogle gange er oplysninger ikke let tilgængelige, eller de involverede personer er ikke samarbejdsvillige. Det er vigtigt at finde løsninger for at overvinde disse hindringer. Det kan f.eks. opnås gennem samarbejde med myndigheder eller anvendelse af teknologiske løsninger til dataanalyse og verifikation.
Hvordan hjælper Nect?
Transparensregister: Hvornår skal jeg indberette de reelle ejere?
Ekskurs – Hvad er transparensregisteret?
“Ny” regel pr. 01.08.2021 – aktiv indberetningspligt
Indtil 01.08.2021 var registrering i transparensregisteret ikke nødvendig, hvis oplysningerne om de reelle ejere allerede elektronisk kunne verificeres ud fra de dokumenter, der er opført i § 22, stk. 1 i hvidvaskloven (GwG). Det omfatter dokumenter fra handelsregisteret, partnerskabsregisteret, andelsregisteret, foreningsregisteret eller virksomhedsregisteret. I så fald kunne den såkaldte “meldefiktion” anvendes i henhold til § 22, stk. 2 GwG.
Denne ordning for automatisk indberetning bortfaldt dog den 01.08.2021 med ikrafttrædelsen af Transparenzregister- und Finanzinformationsgesetz (TraFinG).
Fremover skal også virksomheder og organisationer, der tidligere har undladt automatisk indberetning, straks registrere og indberette deres reelle ejere særskilt i transparensregisteret (aktiv indberetningspligt).
